De ydre og fælles rum var cool, og hotellets personale havde ingen problemer. Renligheden af kælderrummet, som så rent ud ved første øjekast, var dog ret skuffende.
(1. foto) Der var mange hår på lagnerne. Det var der stadig efter rengøring næste dag. På trods af at det var iøjnefaldende, blev det efterladt uden opsyn ved sengen, på lagnerne og inde i lagnerne. Som dagene gik, begyndte jeg at føle mig deprimeret. Jeg følte mig uren, hver gang jeg gik i seng.
(2. billede) Dette er et billede efter rengøring næste dag. En rød kasket af noget, der ikke tilhørte mig, var faldet af. Den faldt fladt ned på gulvet. Det var mere mærkbart end mit hår og fik mig til at føle mig endnu mere utilpas.
(Fra det 3. billede) Rummet er stort nok til at rumme én bæretaske. Personligt drikker jeg ikke, så jeg havde det fint med det, men koppen og kaffepinden var dækket af støv. Jeg har ikke engang nok skrivebordsplads til at sætte en computer op.
Først havde jeg problemer med at finde hårtørreren, men den lå i skabet. Ud over bøjler havde skabet et strygejern og strygebræt. Jeg har ikke brugt det, så jeg ved ikke, om det vil fungere korrekt.
Bruserpladsen var ren. Jeg følte dog, at vandtrykket var svagt, sandsynligvis fordi der var en utæthed fra bruseforbindelsen. Størrelsen på badeværelset er velegnet til én person.
Bortset fra rengøringen var den anden ting, der generede mig, at signalet ofte var dårligt, sandsynligvis fordi rummet var under jorden. Jeg så ikke meget forbedring ved at bruge hotellets Wi-Fi.
Jeg kan ofte høre folk tale og gå på gangen. Da jeg åbnede vinduet, kunne jeg se snavsede, støvede rør. Jeg brugte klimaanlægget, men selvom jeg kunne høre lyden, følte jeg ikke, at det var meget funktionelt. Ekstreme temperaturer kan gøre det svært.
Det er omkring 8-10 minutter væk fra Paddington Station, så jeg følte mig ikke usikker. Der er dog mærkbare negative punkter, så hvis det koster 20.000 yen per nat, gør jeg det ikke næste gang.
Oprindelig tekstOversættelse leveret af Google